Den gode barndom er det samme som det gode liv.
Gode relationer er afgørende for livskvalitet. Følelsesmæssige færdigheder ser derfor ud til at være en af livets mest afgørende færdigheder, hvis du ønsker at skabe dig et godt liv. Og følelsesmæssige færdigheder skabes igennem mange små, gode og sunde vaner.
Mennesker er vanedyr. Vi kan lære dårlige eller gode vaner, og vanerne vil definere vores liv. Jo mere vi gentager vores vaner, jo sværere vil det være at ændre dem. Det ved alle.
At vide dette og designe strukturer, hvor børn fra en tidlig alder kan øve gode vaner, er åbenlyst afgørende. Gode og styrkende vaner som selvansvar, at finde mening, at føle sig hjemme, og at kunne skelne.
Gode vaner giver et godt liv. Så simpelt kan det siges. Men det er ikke lige så simpelt at gøre. Det ved de fleste.
Både for at lære følelsesmæssige færdigheder, og for at kunne opbygge og opretholde gode sunde vaner, skal du helst have fundamentet på plads.
Fundamentet bygges af mor og de andre primære omsorgspersoner.
En mor, der er i stand til konstant at spejle, anerkende og elske barnet for sin blotte eksistens, gør at det lille barn igen og igen får oplevelsen “Jeg er vigtig bare fordi jeg eksisterer”.
På den måde udvikler de en sund selvfølelse. “Jeg er nok.” En sund selvfølelse er noget af det vigtigste for et godt liv siden hen.
Mødre (eller andre, fx pædagoger) der ikke konstant (og med dyb kærlighed) spejler giver i stedet det lille barn oplevelsen “Jeg skal være interessant og stimulerende for at få kontakt”. Og det bliver årsagen til de fleste problematiske adfærdsmønstre, om det bliver udadreagerende eller indadvendt kollaps.
Og mønstrene fortsætter i de fleste tilfælde resten af livet. Dybtliggende mønstre om, at jeg er uelskelig, hvis jeg ikke gør mig attraktiv og stimulerer andre mennesker. Som gør det umuligt for disse mennesker at være autentiske, og tvinger dem til at blive styret af tegn fra omverdenen i stedet for af deres indre autoritet.
Som forbrugere er udefra-styret mennesker nemmere at manipulere, og som lønmodtagere/skattebetalere er de nemmere at bestemme over. Så det er svært at finde økonomiske eller politiske interesser, som helhjertet ønsker at ændre disse dynamikker.
Pga flere generationers svigt af småbørn er fænomenet i dag uhyre udbredt og normaliseret. Mange mødre er i dag så skadet af den måde de selv blev behandlet af deres mor, da de var spædbørn, at det ikke falder dem naturligt at give deres småbørn børn sund og naturlig kærlighed. De ved simpelthen ikke hvordan man gør.
Oveni det er mødrenes iboende skam (den skadede selvfølelse) så svær for dem at møde og være med, at de i stedet flygter fra skammen fx ind i offerenergi. Og dermed bliver det hele forværret for dem selv og ikke mindst næste generation.
At erstatte småbørns moderkærlighed med professionelle resulterer kort sagt i omsorgssvigt, og er derfor nedbrydende for et sundt samfund.
Lad os få ammestuerne tilbage i det moderne samfund!