Lever vi i et fremtidschok?
Vi mangler ikke viden. Men det ser ud til at vi mangler indsigt.
“Vi mangler ikke længere viden. Vi har mere end viden nok. Men selv om vi har den nødvendige viden, handler vi ikke.” Ordene er Professor Steen Hildebrandts og faldt i 2008 på en uddannelse jeg tog, som hed Ledelse med Hjertet.
De ord fæstnede sig dybt i mig. Og siden har spørgsmålet arbejdet i mig: “Hvorfor er det, vi ikke handler, når vi har den nødvendige viden?” Spørgsmålet har bragt mig vidt omkring. Og SOL er et forsøg på at handle ud fra en viden, vi har haft tilgængelig i hvert fald siden sluttresserne (men i virkeligheden nok altid), omkring hvordan børn (læs mennesker) trives, vokser og udvikler sig.
“Analfabeterne i det 21. århundrede vil ikke være dem, som ikke kan læse og skrive, men dem, der ikke kan lære, aflære og genlære.” Sådan erklærede Alvin Toffler i sin bog fra 1970, “Future Shock”. Hvor begrebet “fremtidens chok” defineres som en psykologisk tilstand hos enkeltpersoner og hele samfund som reaktion på “for meget forandring på for kort tid”.
Bogen beskrev datidens forandringer som altomgribende revolutioner, der “overvælder folk” og “efterlader dem afkoblede” og “lider af knusende stress.” Og den største synder benævnte han “informationsoverbelastning”.
Mærk lige ind i det i et kort øjeblik. De var allerede overvældet i 1970’erne. Set i bakspejlet var tempoet for forandring i 1970’erne jo nærmest slow motion. Og informationsniveauet i dagligdagen var at sammenligne med brevduer.
Hvis vi ser tilbage på 1970, og sammenligner dengang med i dag, indser vi, hvor hurtigt tingene bevæger sig nu, i dette 21. århundrede.
Lad det lige synke ind.
Verden eksploderer med ny information og høj specialisering. Vores tid – den vi lever i lige nu – er faktisk ekstrem og radikal i sine afvigelser fra de for længst etablerede normer for menneskelig og før menneskelig erfaring. Vores nuværende vilkår er på mange områder uigenkendelige, i sammenligning med den virkelighed, menneskeheden har levet i, siden tidernes begyndelse.
Så herfra skal min opfordring lyde:
Giv børnene en chance – de er lige landet!